Er du vild med at være kreativ, har du de fede ideer til at bygge en tidsmaskine, drager eller huler. Kan du lave teater, klatre, lave en fed konkurrence, eller vil du bare gerne være med til at give børn og unge en oplevelse og skabe en god ramme med sammenhold og gode relationer.

Så er FDF Torsted måske for dig!

Vi er en kreds på ca. 80 medlemmer, med store og små børn i aldersgruppen 5-18år

Vi holder til under Torsted skole, hvor vi holder møder hver mandag for de store og hver onsdag for de små. Ud over vores kredshus, holder vi også møder i Oensskov, Bygholmpark- og skov. Her udover der også et grønt areal bag Torsted Kirke vi kalder Hammerkastet, som er et populært mål, med en lækker lille å, adgang til en sø samt stort grasareal.

Kreative og sjovemøder

Vi er en ung lederflok, med masser af sjove ideer. Her er ingen begrænsninger for hvad vi kan finde på. Vi laver alt fra film, fanger dyr, laver mad over bål. Vi flyver med vandraketter og laver sjove lejrture hvor vi leger angry bird eller ”rejser” til Rusland.

Vi som kreds tilbyder dig:

  • Lejrture
  • Kurser for ledere i hele landet
  • Ugentlige møder med en fantastisk børneflok
  • Angagerede ledere
  • Kreativt og sjovt fællesskab
  • Trygge rammer

CV’et

Husk at skrive FDF på dit CV. FDF giver dig en masse fordele i din fremtidige søgen efter arbejde. Dette gælder ikke kun for pædagog studerende.

Alle arbejdsgivere kan drage nytte af en FDF leder.

  • Du bliver vant til at planlægge og afholde arrangementer.
  • Du bliver god til at holde det gyldne overblik
  • Du lære at stå med et stort ansvar for andre menneksers børn, og tage de forpligtigelser det medfølger.
  • De kreative sider udvikles når vi arrangere vores ugentlige møder
  • Ny tænkning er i højsæde når vi udtænker nye konkurrencer og lege.

Interesseret?

Du er velkommen til at maile, sende en sms eller ringe til vores kredsleder (Han har ikke sin telefon på sig hele tiden, pga. arbejde på sygehus). Du er også rigtig velkommen til at komme forbi til et af vores møder og se om det kan være noget for dig, samt møde os.

Kredsleder
Kasper Frandsen
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf: 28 34 39 02

Vi glæder os til at se dig!

Bruger logon